Danseskolens historie

I nyere tid er danseskolen blevet kendt som værende førende og på forkant med udviklingen. Det var FP der først bragte discodans til landet sidst i 70`erne, og det var FP der afholdt det første legendariske Danmarksmesterskab i electric boogie og breakdance først i 80`erne, ligesom FP brød Statens teaterskoles monopol i 1984 med den første private show og teaterskole i Danmark, – Danmarks Show og Teaterskole (skolen blev af medierne kaldt for Fameskolen).

Vi er stolte over at mange af vores tidligere elever i dag arbejder som professionelle i underholdningsbranchen, vi nævner her et par stykker Gry Johannesen, Lene Siel, Lei og Luppe Moe, Morten Lützhøft, Troels Toya, Nathalie Kollo, Vickie Bak Laursen, Alex Mouro, Linda Elvira Kristensen, Bettina Aller, Søs Fredie-Pedersen, Bettina Møller, Anne Bech, Jeanne Aunel, Maia Sørensen, Robert Dedenroth, Soffie Dalsgaard, Gigi Fp, Kirsten Price, Betina Tajmer, Tim Vladimir, Anne-margrethe og Hans-henrik Laxholm, Louise Miritz, Amalie Dollerup, Mai-Britt Holsbøl, Annette Lolck, Anete Jensen, Huyen Huynh, Michael Preisler, Camilla Malmberg, Thor Frederiksen, Cæcilie Smith, Victoria Bonita Bech, Maria Ciccolini, Rina Hirschorn, Missy Bustamante, Katrine Holmsnæs,  Szhirley, Cutfather og Sonny Fp. Mange er også blevet uddannet som koreografer og instruktører hos FP.

Sonny og Gigi Fredie-Pedersen har vundet Verdensmesterskaber hjem til Danmark og har tilsammen vundet 28 Danske Mesterskaber og 6 Nordiske Mesterskaber i Sportsdans/Dansk Idrætsforbund. I år 2005 vandt de deres første Professionelle Danmarksmesterskab. De legendariske søskende Sonny og Gigi er uddannet som instruktører og koreografer i mange forskellige dansestilarter, så 3. generation Fredie-Pedersen er på banen.

I 2008 åbnede FP International Dance Academy med danseuddannelser og danseundervisning i Hollywood og i København.

Skolen er verdens ældste familieejede professionelle danseskole med 82. års erfaring i kvalitets undervisning til 4. millioner kunder.

Starten år 1935

Fredie-Pedersens legendariske danseskole blev stiftet i 1935 af en ung mand på 20 år ved navn Fredie-Pedersen, søn af Aase og Christian Pedersen fra Birmavej på Amager. Fredie-Pedersen blev Danselærer-uddannet på et daværende danseinstitut Lous & Pedersen i København, efter endt danselærer uddannelse, tog han en Gymnastiklærer-uddannelse hos Kaptajn Jespersen.

Lige fra starten af kom der mange elever hos Fredie-Pedersen. Skolen blev igennem årene en meget vigtig del af Dansk og International Dansekultur. Fredie-Pedersen udviklede mange talentfulde sportsdansepar, de mest kendte danskere i nutiden er Hans og Anne Laxholm.

Som aktiv danser vandt Fredie-Pedersen Verdensmesterskabet for Professionelle i Paris i 1938.

Efter Fredie-Pedersen`s 3. Verdensmesterskab i Formationsdans skrev pressen ” F.P. er en kunstmaler på et gulv med sine dansere “. Fredie-Pedersen blev hædret internationalt med Dansens Oscar “Carl Allan” prisen som blev overrakt af H.R.H. Princes Margaret i London.

Under Danmarks besættelse 1940-1945 var Fredie medlem af den danske modstandsbevægelse i gruppen “Sjællands Efterretningstjeneste” og sørgede for udfærdigelse af falske I.D. kort til de allierede troppers piloter, der var blevet skudt ned over Danmark, så de kunne komme sikkert hjem til England. De øvrige medlemmer af gruppen var elever på danseskolen. Mod krigens slutning blev Fredie afsløret ( stukket af en dansker ) og arresteret af det tyske gastapo , og dømt til koncentrationslejr i Tyskland. Efter en tid i Shell-huset og Vestre fængsel nåede han “kun” til frøslev lejren, da krigen stoppede og blev sendt hjem med de “hvide busser”. Under krigen fortsatte undervisningen med Fredie`s hustru Jytte Fredie-Pedersen ved roret og de hold der normalt skulle være om aftenen, blev under mørklægningen undervist Lørdag og Søndag formiddage på Amagerbrogade danseskolen.

Fredie-Pedersen blev kun 57 år. Det hårde liv under Danmarks besættelse og torturen i tysk koncentrationslejr, havde sat sine spor

Jytte Fredie-Pedersen har i årtier også undervist officererne på Hærens Officersskole i dansen Les Lanciers. Jytte blev 93 år.

Klik her og se mange billeder i vores Photo Gallery.